OM FONDET

Det er et stykke industrihistorie, der her foldes ud. Om den unge dansksindede flensborger Heinrich Jessen, der i 1884 forlader Bismarcks Tyskland til fordel for Christian IX’s Danmark og dér grundlægger først glukosefabrikken Fiducia og dernæst Heinrich Jessens chokoladefabrik. Industrivirksomheder, der vokser og blomstrer gennem første halvdel af 1900-tallet, endnu præget af den initiativrige grundlægger. Hvorefter succesen afløses af stagnation og tilbagegang, andre har nu overtaget initiativet. I 1980-erne sætter bestyrelsen punktum for glukose- og chokoladeproduktionen, 100 år efter starten.

Link: Håndbog om Heinrich og Laurine Jessens Fond – forfatter Henrik Fode